15 januar, 2006

ABC-regnskab

Opgave 7 i eksempler på eksamensspørgsmål i internt regnskab.

1) Du bedes vurdere det nuværende regnskabssystem og herunder forklare, hvad der kunne være virksomhedens problem i relation til det institutionelle marked:

Virksomheden anvender et regnskabssystem med én direkte omkostningskategori, nemlig direkte materialer (kartofler). Alle andre produktionsomkostninger behandles som indirekte og samles i én pool for IPO, som allokeres til produkterne på basis af antal kg. Producerede chips.
I regnskabssystemet skelnes der ikke mellem chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked.

Netop det faktum at der ikke skelnes mellem chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked i regnskabssystemet, er årsagen til virksomhedens problem på det institutionelle marked. Produkterne på dette marked sælges i store ordrer og store pakkeenheder, og man må derfor gå ud fra at disse produkter er billigere at producere end produkterne til detailmarkedet.
Dette tager Chips-Compagniets regnskabssystem imidlertid ikke hensyn til, idet der kun opereres med én direkte omkostningskategori og én pool for IPO.
Da cost-driveren er antal producerede kg. chips, allokeres der altså lige mange omkostninger til produktion af f.eks. 1 kg. chips til detailmarkedet som 1 kg. til det institutionelle marked.

Med andre ord: Det er billigere at producere chips til det institutionelle marked, men i regnskabssystemet ser det ud som om at det koster det samme som chips til detailmarkedet.

Dette er altså forklaringen på, at virksomheden sætter priserne på det institutionelle marked for højt. Man laver ganske enkelt prisfastsættelsen på et forkert grundlag.

2) Hvilken metode til henføring af omkostninger til produkterne vil du foreslå Chips-Compagniets ledelse for at løse dette problem?

Ved at anvende et ABC-regnskab (Activity-Based Costing) opnår man en stærkere årsag/virkning sammenhæng i omkostningsfordelingen på de enkelte produkter.
Direkte omkostninger henføres direkte til det enkelte produkt og indirekte omkostninger opdeles i flere pools og fordeles efter produkternes belastning på aktiviteterne.

Man får altså en bedre sammenhæng mellem træk på ressourcer og omkostningshenregning, dvs. et mere korrekt billede af det enkelte produkts omkostninger.
Dermed får man også et bedre grundlag for beslutninger vedr. de enkelte produkter (f.eks. beslutninger om salgspriser og mængder).

ABC-regnskabet er mere relevant, jo større variation der er mellem produkterne mht. volumen, ordre-/seriestørrelse, fysisk størrelse, produktionsflow, teknisk eller administrativ kompleksitet osv.

I dette tilfælde er der stor variation i volumen for henholdsvis chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked. Der er ligeledes variation mht. ordrestørrelse og fysisk størrelse.
Dermed kan vi konkludere at det vil være en god idé at anvende et ABC-regnskab.

3) Hvad vil der kræves for at man kan implementere et sådant system, og hvad vil man opnå derved?

Implementering af et ABC-regnskabssystem kræver naturligvis at man har de nødvendige informationer om de enkelte produkters træk på de forskellige ressourcer i virksomheden.
Altså hvor meget hvert enkelt produkt trækker på direkte materialer, direkte løn og indirekte omkostninger.

Virksomhedens ”handlinger” analyseres og samles i ”aktiviteter”. Den enkelte aktivitet omfatter handlinger, som er ensartede i den forstand, at produkternes forbrug af aktiviteten kan bestemmes ved et enkelt mål: en omkostningsdriver.
For hver aktivitet bestemmes en omkostningsdriver, som udtrykker det forbrug af aktiviteten som de enkelte produkter har.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?