30 november, 2005

Annuitetslån, serielån og stående lån

Hvis man ikke lige har bøgerne fra rentesregning og investeringsteori samt finansiering ved hånden, så kan det måske være svært at huske forskellen på et annuitetslån, et serielån og et stående lån. Nedenfor kan du se hvad der kendetegner de forskellige typer af lån.

Annuitetslån

Et annuitetslån har lige store ydelser i alle lånets terminer. Ydelsen består af afdrag og renter. I starten af låneperioden vil vil renter altså udgøre en stor del af ydelsen, da renterne jo betales af restgælden, mens afdrag vil udgøre en mindre del. Jo længere man kommer hen i låneperioden, desto mere vil afdrag udgøre af ydelsen og desto mindre vil rentebetalingerne udgøre.
En fordel ved et annuitetslån er at ydelsen efter skat, de første år er mindre end på f.eks. serielånet p.g.a. at rentebetalingerne er fradragsberettiget.

Serielån

Ved et serielån udgør afdraget en fast procentdel af lånets hovedstol. Afdragene er altså konstante gennem hele låneperioden. Til gengæld er rentebetalingerne og dermed også den samlede ydelse størst i starten af låneperioden, men falder i takt med restgælden.

Stående lån

Ved stående lån er der kun ét afdrag aller sidst i låneperioden. Hele lånet betales altså tilbage på én gang. Der er dog løbende rentebetalingen gennem hele låneperioden.


Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?